Strict-Transport-Security: max-age=31536000; includeSubDomains

Wilson Kipketer satte verdensrekorder på stribe

Skrevet af
Idrættens Hus
November 12, 2024
0
min læsetid
Wilson Kipketer satte verdensrekorder på stribe

Oplev sportens legender tæt på!

Kom forbi Idrættens Hus og se de mange smukke byster, der hylder vores sportshelte. Mærk sportens vingesus og nyd en kop kaffe eller en frokost i vores restaurant. I kan også overnatte og have god tid de mange hædrede sportsstjerner, og måske møder du en ny mens du går på gangen.

Book dit ophold nu og bliv en del af sportshistorien!

Han satte verdensrekorder på stribe gennem sin kometkarriere, der bragte ham fra Kenya til København. Løberen Wilson Kipketer blev kendt som verdens hurtigste mand, og både under danske og internationale himmelstrøg satte han markante spor i sportshistorien.
Vi har formet et portræt af rekordholderen, der gjorde løb til en folkesport på højde med fodbold og håndbold.

Wilson Kipketer sportens hall of fame

Livet i Kenya ved foden af Nandhi-bjergene

Om det er sandt, at Wilson Kipketer Kogei blev født den 12. december 1972 i Kapchemoyiwo ved foden af Nandhi-bjergene i Kenya, står hen i det uvisse. Som en del af Kalenjin-stammen er det naturligt, at man ikke kender den præcise fødselsdato, og netop derfor ved man heller ikke med sikkerhed, hvor gammel verdens hurtigste løber er.

At det blev denne dato, som officielt er udvalgt som hurtigløberens fødselsdag, skyldes hans indrejse til Danmark. Sammen med Robert Kiplagat Kiptanui, der i dag er kendt som løberen Robert K. Andersen, valgte de denne dato som deres fælles fødselsdag, da de skulle registreres i Danmark. Dagen er noget ganske særligt for de kenyanske løbere, da det er Kenyas nationaldag.
Dansk gadeløb sætter skub i karrieren
Fra begyndelsen var løberen konsekvent ét skridt foran de andre, og netop det skabte opmærksomhed omkring ham. Han blev bemærket af den olympiske helt Kip Keino, som sendte den unge stjerne til Iten for at forfine sin teknik.

Det blev startskuddet på en international karriere, der begyndte med gadeløbet ’Gunnar Nielsen Milen’ på de københavnske veje i 1990. Her fik løberen fra Kenya en fornem 7. plads, hvilket imponerede formanden for Københavns Idrætsforening meget. Han havde personligt været involveret i at stable løbet på benet, og derfor havde han stor interesse i at invitere sprinteren tilbage til Danmark for at gøre karriere.

Fra Kenya til København

Samme år flytter den unge stjerne fra Kenya til København. Her arbejdede han målrettet på at fremme sine resultater, og det store engagement i træning og atletik sendte ham snart mod de store, internationale turneringer.
I 1995 stillede han op under danske faner og vandt VM-guld i 800-meterløb. Det blev den første af en række, internationale sejre.

Wilson Kipketer møder modstand forud for de Olympiske Lege

Drømmen om de Olympiske Lege rører på sig hos den unge løber, som har ambitioner om at stille op for Danmark i 1996, når legene afholdes i Atlanta. Det lykkes aldrig, da han endnu ikke er dansk statsborger, og hjemlandet Kenya ikke vil give ham den nødvendige kompensation til at stille op for Danmark.
Med stor tålmodighed venter Wilson Kipketer på at blive dansk statsborger, hvilket træder i kraft fra december 1997.
Den hurtige løber fik først OL-drømmene opfyldt, da han vandt sølv i Sydney i 2000. Fire år senere deltog han endnu en gang i legene, hvor han vandt bronze i Athen.

Et skridt foran de andre

Mange mener, at karrierens højdepunkt indtræffer i 1997, da han udover at vinde VM på 800 meter-distancen endnu en gang sætter verdensrekorden på samme afstand hele tre gange.
Først tvinger han Sebastian Coes 16 år gamle rekord ud af spil under et svensk stævne, og senere manifesterer han sit store talent ved at gentage succesen i både Zürich og Køln.

Samme år vinder han guld ved VM, hvor han sætter endnu en verdensrekord i indendørs løb. De stærke resultater gør ham til årets mandlige atlet.

Stærkt comeback efter sygdom

På toppen af sin succes rammes Wilson Kipketer af malaria, men kun et halvt år senere gør han comeback og vinder for 33. gang i træk en 800 meter-sejr.
Samme år kvalificerede han sig til europamesterskaberne, hvor han opnåede en 8. plads i 800-meterløb.

Det er jo ikke en hall of fame uden andre

Andre atleter på listen

Michael Laudrup - Tidligere professionel fodboldspiller med 104 landskampe

Michael Laudrup

Hans fodboldteknik var intet mindre end fremragende og blikket for spillet unikt. Mange medspillere har nydt godt af hans sublime pasninger og frispilninger. Michael Laudrup, hvis fader og bror, Finn og Brian Laudrup, også har optrådt på A-landsholdet i fodbold, blev optaget i Hall of Fame i 2007.
Erik Gundersen	Erik Gundersen - En del af dansk speedways guldperiode

Erik Gundersen

Erik Gundersen var en lille, vestjysk fighter, der med sin udadvendte facon og øgenavnet ’Smiling Gunder’, blev meget populær blandt speedwayfans verden over. Da Gundersen i 1988 vandt det individuelle VM for tredje gang, foregik det i Vojens. De danske kørere satte sig på samtlige podiepladser.
Gunnar ‘Nu’ Hansen – Sportsjournalistikkens far Gunnar ‘Nu’ Hansen

Gunnar ‘Nu’ Hansen

Med levende sprog og metaforiske udtryk kunne Gunnar ‘Nu’ Hansen optage den danske befolkning ved enhver sportsbegivenhed. Med dækning af i alt 13 Olympiske Lege og senere hen en titel som ridder af Dannebrogsordenen er der ingen tvivl om aftrykket på dansk sportsjournalistik.