Erik Gundersen Erik Gundersen - En del af dansk speedways guldperiode
Oplev sportens legender tæt på!
Kom forbi Idrættens Hus og se de mange smukke byster, der hylder vores sportshelte. Mærk sportens vingesus og nyd en kop kaffe eller en frokost i vores restaurant. I kan også overnatte og have god tid de mange hædrede sportsstjerner, og måske møder du en ny mens du går på gangen.
Book dit ophold nu og bliv en del af sportshistorien!
Med hele 17 vundne verdensmesterskaber på sit CV har Erik Gundersens speedway-karriere i høj grad været med til at forme dansk speedways guldperiode i 80’erne. I 1984 blev han den første individuelle verdensmester, hvilket ikke var set siden 70’erne, hvor Ole Olsen vandt samme titel. I 1985 sad Erik på samtlige VM-titler, hvilket er meget sigende for hans flotte karriere.
Erik Gundersen har ikke kun udmærket sig gennem sine titler, men også for sin væremåde. Med sit vestjyske lune, fightervilje og udadvendte personlighed vandt han stor popularitet hos speedwayfans over hele verden. Og han fortsætter med at begejstre sportsfans med fortællinger om sit liv og karriere.
Sportens Hall of Fame hylder de danskere, der har ydet en særligt fremtrædende indsats inden for deres sportsgren. Og man kan ikke tale om dansk speedway uden at nævne Erik Gundersen.
Erik Gundersen gav alle baghjul
I 1980’erne høstede Erik Gundersen sejre på stribe, og sammen med speedwaykørerne Hans Nielsen, Tommy Knudsen og Jan O. Pedersen blev han symbolet på dansk speedways guldperiode.
Som land er Danmark en miniput sammenlignet med mægtige Amerika, men inden for speedwayens verden var Danmark alt andet end en lille nation. Speedwayens gulddanskere gav de amerikanske, australske, svenske, polske og engelske speedwaykørere baghjul.
Gundersens evner som speedwaykører kom til udtryk både i form af de hurtige starter, hvor han gav den gas på langsiden. Men selv når han kom skidt fra start, og kampen virkede håbløs, tog han kampen op og kæmpede sig frem bagerst fra feltet.
Det skete eksempelvis ved VM i Bradford på en solbeskinnet dag i 1985. I flere heats kæmpede Gundersen sig frem i feltet fra helt umulige positioner. Men intet var umuligt for den lille fighter. Han kørte forbi samtlige konkurrenter for til sidst at genvinde den individuelle VM-titel.
Den smilende vestjyde
Hans sportslige præstationer taler for sig selv, men det var ikke kun Eriks mange titler, der fik den store opmærksomhed. Med sin udadvendte facon tilegnede han sig kælenavnet ‘Smiling Gunder’, der gjorde ham meget populær blandt speedwayfans verden over.
I 1988 vandt Gundersen det individuelle VM for tredje gang, og denne gang foregik det i Vojens. Her satte de danske kørere sig på samtlige podiepladser, hvilket var meget betegnende for perioden, hvor Gundersen og de andre kørere dominerede dansk speedway.
Gundersen havde en evne til både at præstere på egen hånd såvel som i samarbejde med andre kørere. Sammen med Hans Nielsen kæmpede Erik Gundersen i en årrække om positionen som verdens bedste speedwaykører. Ved hele fire VM i par gav de modstanderne baghjul på stribe.
Som sportsmand havde Erik Gundersen sin helt egen stil både på banen såvel som udenfor speedway-arenaen.
En figther – både sportsligt og privat
Erik Gundersens fighterånd ses ikke kun på hans præstationer inden for speedway. Uden for banen kæmpede han en hård kamp efter et livsfarligt styrt ved hold-VM i Bradford d. 17. september 1989. Ulykken efterlod Erik 70 procent invalideret med en rygmarvsskade, der betød, at han ikke kunne gå.
Dette har ikke holdt den vestjyske fighter tilbage, for gennem hård genoptræning er det lykkedes Erik at genvinde førligheden. Siden hans professionelle karriere stoppede brat, har Erik fortsat sit liv inden for motorsportens verden.
I en årrække var Erik landstræner for det danske landshold i speedway, og i 2007 blev han ansat som ungdomstræner i Dansk Motor Union.
Gundersen fortsætter med at imponere
1980’erne bød på de største sejre såvel som den største udfordring for Gundersen, og selvom karrieren både toppede og endte brat for en del år siden, fortsætter han med at inspirere og imponere. Gundersen bruger nu alle sine historier og erfaringer ved en række personlige foredrag, der er en inspiration for alle.
Hans imponerende viljestyrke og fighterånd er en spændende fortælling, og han deler gerne ud af sine oplevelser og historier. Som foredragsholder fortæller han sin livsbekræftende historie, der både byder på store sejre, hårde kampe og ikke mindst håb. Med sin charme og sit gode humør fortsætter han med at sprede glæde og begejstring hos både gamle såvel som nye sportsfans.
Med sine mange præstationer, sit gode humør og fightervilje er Erik Gundersens plads i Sportens Hall of Fame ikke til at tage fejl af.
Erik Gundersen blev optaget i Hall of Fame i 1996.