Strict-Transport-Security: max-age=31536000; includeSubDomains

Er du vores nye souschef?

Brænder du for at kreere helt særlige måltider, kan du få maden til at smage fantastisk og trives du blandt OL deltagere, medaljevindere og toppen af dansk sportselite? Så er det helt sikkert dig, vi søger.

Praktisk om stillingen

Til Idrættens Hus Hotel & Konference i Brøndby søger vi en souschef med ansvaret for kantine- og konferencefrokoster. Du bliver desuden medansvarlig for kantinens daglige drift og udvikling i samarbejde med køkkenchefen og en anden souschef. Du vil være med til at opretholde kantinens gode økonomi og sørger for, at kantinen leverer tilfredsstillende resultater ift. Kokkenes Køkkens koncept og kontrakt med kunden.

Du skal være morgenfrisk, da vi starter 07:00 kl. - til gengæld har du fri 14:54 dertil kommer aftenvagt hver 4. uge fra 13:00 til 21:00 samt morgenmads vagt hver 14. weekend. Du bliver en del af et team af professionelle køkkenfolk samt et stærkt og supporterende bagland af dygtige kolleger. I Idrættens Hus Hotel & Konference værdsætter vi, at der er højt til loftet i mere end en forstand, vi værdsætter forskellighed og diversitet både fagligt og menneskeligt.

Som souschef er du en central del af kantinens daglige drift og servering, hvor I vil være 9 kolleger, som servicerer ca. 250 glade gæster dagligt. Derudover servicerer vi hotellets konferenceafdeling, morgenmad til hotellets gæster og events i Brøndby Hallen. Pt. arbejder vi aktivt på at opgradere vores vegetariske sidekøkken.

Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?

Vi søger en engageret medarbejder, der har brancheerfaring fra en lignende stilling indenfor drift af kantine og/eller restaurant. Det er vigtigt, at du har en dansk faglig uddannelse og er stolt af dit håndværk.

Du er en udpræget holdspiller, der trives i et alsidigt og dynamisk miljø, hvor succes opnås gennem fælles indsats og samarbejde på tværs af afdelinger. Du arbejder struktureret og skaber overblik for dit team, og du evner samtidig at være fleksibel og tilpasse dig hurtigt til nye situationer. Vi værdsætter kreativitet, nytænkning og et stærkt fokus på kvalitet.

Er du nysgerrig? Så læs meget mere via. linket om hvad vi kan tilbyde af løn, pension og attraktive lejeboliger.

Ansøgning

Lyder det som en spændende opgave, så benyt linket og upload din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Vi håber, at du kan begynde hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig gerne på den rette kandidat.

I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.

Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en mail til Køkkenchef Peter Sindt Hansen på pehan@kokkeneskoekken.dk eller ring 22 89 90 91.

Lidt praktisk om stillingen

Stilling: Souschef

Placering: Idrættens Hus Hotel og Konference

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Afdeling:

Køkkenet

Ansættelsestype:

Fuldtid

kokken@dif.dk
Gå til ekstern side