Strict-Transport-Security: max-age=31536000; includeSubDomains

Preben Elkjær – En gave til fodbolden

Skrevet af
Idrættens Hus
September 20, 2023
0
min læsetid
Preben Elkjær – En gave til fodbolden

Man kan ikke nævne dansk fodbold i 1980’erne uden at nævne Preben Elkjær. Han var en af tidens største fodboldspillere, der gjorde sig bemærket i alle de klubber og landskampe, han var del af.
Han var en af 1980’ernes helt store angribere. Dette kom især til udtryk ved VM i Mexico i 1986, hvor han med sin uforlignelige præstationer blev topscoreren i turneringen.

preben elkjær sportens hall of fame

Trange kår bliver til sus og dus

Den 11. september 1957 blev Preben Elkjær født i København, hvor han er vokset op i hjertet af Frederiksberg i en 2-værelses lejlighed med sin bror og forældre.
Med en mor, der var hjemmegående, og en far, der var maskinarbejder, var der ikke mange penge at gøre godt med. Tøj og sko blev pengene ikke brugt på, og det ugentlige bad blev klaret i den lokale svømmehal.

På trods af omstændighederne mener han dog ikke, at disse ydmyge kår har været en forhindring. Tværtimod pointerer han, at hans opvækst har givet ham endnu mere blod på tanden og skabt øget motivation for at brillere i fodbold.
Han vidste, at hans vej ud af de trange kår afhang af hans fodboldevner. Derfor gav han den alt, hvad han havde.

Fodbolden bliver et livsværk

Officielt stoppede Preben Elkjærs karriere i 1990, men fodbolden kunne han aldrig helt lægge fra sig. Efterfølgende har han nemlig været cheftræner i Silkeborg IF i 1995-96, været hovedaktionær og direktør for B93 A/S og er i dag ansat som fodboldekspert hos TV3.
Fodbold er ikke bare en sport for den pensionerede angriber – han har gjort det til sin livsstil og ikke mindst livsværk.
Han fandt sin gyldne billet ud af de trange vilkår, han voksede op i, tog den til sig, plejede den og præsterede på så sublim vis, at han stadig den dag i dag er et velkendt navn i den danske befolkning.

Ude godt, hjemme bedst

Inden han påbegyndte sin professionelle karriere, spillede han for Frederiksberg Boldklub og Vanløse IF.
Hans karriere blev for alvor skudt i gang, da han I 1976 skrev kontrakt med den tyske Bundesligaklub 1. FC Köln, hvor han spillede i to sæsoner.

Den internationale interesse sluttede dog ikke her.

Turen gik nemlig videre til den belgiske fodboldklub KSC Lokeren i perioden fra 1978 til 1984 og derefter et smut forbi Italien i klubben Hellas Verona, hvor han hev et mesterskab hjem i 1985.
De resterende to år af hans fodboldkarriere blev tilbragt på dansk jord i Vejle Boldklub.

Preben Elkjær var ikke til at holde fast ét bestemt sted. Hans evner blev afprøvet i flere forskellige klubber på internationalt plan, hvor han satte sit særpræg, men valgte alligevel at afslutte sin karriere i Danmark.

Preben Elkjær – Årets Fodboldspiller

Hans præstationer resulterede i, at han i 1984 modtog prisen som Årets Fodboldspiller i Danmark.
Senere blev han optaget i fodboldens Hall of Fame, hvilket var den ultimative anerkendelse på en karriere, der ej vil blive forglemt hos danskerne.

Oplev legenderne tæt på!

Overnat blandt Sportens Hall of Fame og mærk historiens vingesus fra Danmarks største sportsikoner. Book dit ophold nu og bliv en del af sportshistorien!

Det er jo ikke en hall of fame uden andre

Andre atleter på listen

Michael Laudrup - Tidligere professionel fodboldspiller med 104 landskampe

Michael Laudrup

Hans fodboldteknik var intet mindre end fremragende og blikket for spillet unikt. Mange medspillere har nydt godt af hans sublime pasninger og frispilninger. Michael Laudrup, hvis fader og bror, Finn og Brian Laudrup, også har optrådt på A-landsholdet i fodbold, blev optaget i Hall of Fame i 2007.
Erik Gundersen	Erik Gundersen - En del af dansk speedways guldperiode

Erik Gundersen

Erik Gundersen var en lille, vestjysk fighter, der med sin udadvendte facon og øgenavnet ’Smiling Gunder’, blev meget populær blandt speedwayfans verden over. Da Gundersen i 1988 vandt det individuelle VM for tredje gang, foregik det i Vojens. De danske kørere satte sig på samtlige podiepladser.
Gunnar ‘Nu’ Hansen – Sportsjournalistikkens far Gunnar ‘Nu’ Hansen

Gunnar ‘Nu’ Hansen

Med levende sprog og metaforiske udtryk kunne Gunnar ‘Nu’ Hansen optage den danske befolkning ved enhver sportsbegivenhed. Med dækning af i alt 13 Olympiske Lege og senere hen en titel som ridder af Dannebrogsordenen er der ingen tvivl om aftrykket på dansk sportsjournalistik.